UDSOLGT
REJS MED HG FITNESS TIL NEPAL.
Tag med Pia Knorr på kultur og vandrerejse til Nepal.
Pia Knorr har igennem mange år arrangeret vandreture til Kilimanjaro, Marokko og Nepal.
i samarbejde med Kipling rejser.
Næste tur: Annapurna og Poonhill.
Tag med på et fantastisk trek blandt Himalayas flotteste udsigter.
Afrejse den 16. april 2024.
• 12 dage
• Kun 14 pladser
• Kr. 20.500,-
Bemærk. Det er en vandretur, der er ingen klatring og vi holder os i de lavere luftlag – så de fleste kan deltage. Rejsen er for både singler, par, unge og ældre.
Meget mere end bare en vandretur
Ud over rejsen får du et unikt fællesskab med dine rejsekammerater, da vi inden afrejsen laver forskellige aktiviteter sammen, vandreture, fællestræning, og så mødes vi og spiser sammen et par gange.
Det giver en helt anden oplevelse, at vi kender hinanden, når vi mødes i lufthavnen – på vej på vilde eventyr.
Vil du vide mere? Så fortsæt læsningen herunder, ellers kontakt Pia på 4095 1489 eller skriv til piaknorr3@gmail.com
Smukke Nepal
Annapurna og Poon Hill.
Trek blandt Himalayas flotteste udsigter.
16. Apr: Afrejse mod Nepal
17. Apr: Ankomst Kathmandu, Nepal
18. Apr: Gennem Trisulidalen til Begnas og foden af Annapurna
19. Apr: Kørsel til Nayapul. Tehus trekkingturen starter. Ulleri 2.070 meter
20. Apr: Ghorepani Deurali 2.870 meter
21. Apr: Poon Hill 3.193 meter, Tadapani 2.595 meter
22. Apr: Chhomrong 2.170 meter
23. Apr: Ghandrung
24. Apr: Fra bjergene til Pokhara ved Fewa søen
25. Apr: Pokhara overland tilbage til Kathmandu
26. Apr: Byrundtur i Kathmandu
27. Apr: Kathmandu hjemrejse samt ankomst til København
17. april: Ankomst Kathmandu, Nepal
Ved ankomsten til Kathmandu er der en herlig modtagelse i lufthavnen, hvorefter der
køres gennem Kathmandus gader til vores hotel. Leder man efter en by, hvor Østens
mystik er hverdag, må Kathmandu komme ind på en af de første pladser – den er ganske
simpelthen et angreb på alle sanser. De snævre gader og gyder, basarerne, klostre
og templer, gadehandlere og pilgrimme udgør tilsammen hele Asiens fascinerende
verden i en og samme by. Og jo, der er forurenet, støvet, alt for megen trafik, og den er tæt
– men tager vi baggader og gyder, får vi øjnene op for en forunderlig by.
Overnatning i Kathmandu.
18. april: Efter morgenmaden kører vi fra Nagarkot og Kathmandu en flot køretur ud af
dalen over Thankot-passet til Trisuli-floden, hvor du ser en masse små landsbyer og
nogle gange folk på rafting-tur. Undervejs bliver der stoppet for at spise frokost, inden
den 7-8 timer lange køretur ender ved Begnas Tal nær Pokhara.
Vi er på den lille Sal Danda højderyg. Fra Begnas Camp er der udsigt til Shyaklung og
Thulokot samt Begnas Tals vandspejl og i klart vejr, tårner Lamjung Himal 6.983 og
Annapurna bjergene med verdens 16. højeste bjerg, Annapurna II, 7.937 meter sig op i
horisonten.Lejren er opbygget som en afrikansk safari camp, men er bestemt ikke
luksuriø, dog alligevel så helt fantastisk og anderledes end tehusene og teltene meget
store med senge og al linned, samt bad og toilet samt lille balkon. Det er den eneste af
sin art i Nepal og en helt unik måde at opleve Nepal på landet, med masser af muligheder
for at gå ture til landsbyer uden for turistruter over dagene i Begnas Camp.
Overnatning i Begnas Camp
Morgenmad og aftensmad er inkluderet.
19. april: Kørsel til Nayapul. Tehus trekkingturen starter. Ulleri 2.070 meter
Fra Begnas Camp køres 3-4 timer ad smuk landevej via Naudanda til Naya Pul. Her er der
møde med bærere og guider, inden det går ned gennem skov af eg til sammenløbet af
Bhurungdi- og Modi-floden. Efter 20 minutter nås den store basar-by Birethanti i 1.050
meters højde. Dette subtropiske klima er herligt og frodigt, fuglelivet er rigt med bl.a.
store flokke af skræppende parakitter. På turen passeres flere småbeboelser som
Matathanti, Ramgai og Sudame, hvor husene er små okkerfarvede, lerklinede huse beboet
af Gurungfolket.
Det går gennem herlig og sval skov i en pæn stigning til landsbyerne Hille og Tirkhedunga
i 1.515 meter. Det går ofte ad brolagte stier, smukt anlagt i det herlige landskab. Fra Tirkhedunga stejler terrænet til, og det bliver et par anstrengende timer til Ulleri. Ved
anden hængebro starter de berømte 3.318 trappetrin, der slanger sig 500 meter op til
Ulleri. Der bliver masser af pauser – også for at nyde udsigten over de utallige terrasser
og ikke mindst til Annapurna Syd og Hiunchuli. Godt flade ankommer vi til Magar-byen
Ulleri i 2.070 meters højde, hvor der er overnatning.
Overnatning i Ulleri i tehus
Morgenmad er inkluderet.
20. april: Ghorepani Deurali 2.870 meter
På trods af at stigningen flader ud, går det stadig voldsomt opad. Fra Bhantanti starter
områdets imponerende rododendronskov. Træerne bliver op til 12 meter høje, og i marts
og april måned er området oversået med hvide, lilla og blodrøde, blomstrende
rododendrontræer akkompagneret af verdens højeste bjerge i baggrunden. I skoven lever
flere dyr, hvor det er lettest at se de store langur-aber. Ghorepani betyder Hestevand og
er en klassisk mellemstation for de utallige handelskaravaner fra de tibetanske områder.
Ofte møder vi store karavaner af muldyr med deres karakteristiske klokker og skinnende
hovedtøj.
Overnatning i Ghorepani Deurali i tehus
21. april: Poon Hill 3.193 meter, Tadapani 2.595 meter
Der er vækning kort før daggry for at gå op på panoramatoppen Poon Hill. Alt i alt er det
nok et af de bedste steder at se en solopgang over Himalaya. Det er ganske enkelt helt
specielt. Når lyset langsomt bryder nattens mørke, dukker verdens 7. højeste bjerg –
Dhaulagiri 8.167 meter op mod vest, som kronen på værket. Desuden ses
Fiskehalebjerget, Machhapuchhre, Annapurna-bjergene og Manaslu på 8.153 meter. Det
er en af de største udsigter, vi kan opleve i Nepal under snegrænsen.
Efter Poon Hill er der morgenmad, hvorefter trekket fortsætter ind i en troldsk, nærmest
Tolkiensk verden. Rododendron- og magnoliaskoven fører hele vejen via Bhantanti til
Tadapani (Fjernt Vand) i 2.595 meters højde. Det er en lang dag, men den er forgyldt med
fantastiske udsigter hele dagen – fra første til sidste solstråle.
Overnatning i tehus
22. april: Chhomrong 2.170 meter
Det er en forrygende udsigt mod Annapurna Syd i morgensolen. Det er en kortere
vandredag end de første på turen, som til tider har været barske. Fra Tadapani vandres
gennem jungle, hvor der er stor sandsynlighed for at se aber mod nordøst. Derefter går
det videre gennem den lille landsby Melanche med en lille skole. Herfra stejlt ned og
videre ad Kimrong Khola, inden det går over elven og derefter igen stejlt op til Taglung i
2.180 meters højde. Herfra er der kort til Chhomrong, som er en større Gurung-landsby.
Byen er efterhånden delt i to, en ny og gammel. Her er virkelig gode tehuse og smukke
udsigter – fra de utallige terrasser er vi ikke i tvivl om, hvor Fiskehalebjerget fik sit navn
fra – den kløftede top overstråler stort set alle de andre bjerge, der er udsigt til –
Annapurnaerne, Hiun Chuli og Gandharba Chuli.
Overnatning i Chhomrong i tehus
23. april: Ghandrung
Vi går mod en af Nepals smukkeste bjerglandsbyer Ghandrung i 1.939 meters højde.
Ghandrung er hovedkvarter for ACAP (Annapurna Conservation Area Project), der har
gjort et kæmpearbejde for bæredygtig turisme i Annapurna-området, og det er en succeshistorie. Når vi tænker på, at antallet af vandrere de bedste år overstiger 60.000
personer, er her kun få spor af turismen (udover de utallige tehuse og lodges).
Ghandrung er en yderst velstående by med 7.000 indbyggere, hvoraf flertallet er
buddhistiske Gurunger. En del af indtægterne stammer fra pensioner fra det britiske
Gurkha-regiment. Om eftermiddagen er der besøg til ACAPs hovedkvarter, eller der er
afslapning og tid til at gå en tur i de herlige gader og stræder.
Overnatning i Ghandrung i tehus
24. april: Fra bjergene til Pokhara
Fra Ghandrung går det stejlt ned til Modifloden, som vi følger i et herligt landskab. Det
går gennem et mere åbent landskab med masser af fugle og sommerfugle. Det går gennem
småbygder til Shyauli, hvor vi ankommer omkring frokosttid. Det er en kort dag med
herlig let vandring, dog 1.000 meter nedad. Fra Shyauli har vi udsigt til Fiskehalebjerget.
Den sidste vandring går fra Birethanti til vejen for at køre det sidste stykke vej til
Pokhara. Modsat Kathmandu er Pokhara ikke en by med nævneværdige seværdigheder
eller kulturliv.
Den sene eftermiddag er på egen hånd, men det kan anbefales at tage til vandfaldet ved
Davis Falls og derfra besøge den tibetanske flygtningelandsby Tashiling Tibetan Village,
hvor der er en spændende tæppefabrik. Dagen kan også gå med at slappe af ved den
hyggelige Lake Side, spise et godt stykke chokoladekage eller simpelthen bare dvæle ved
den smukke sø og bjergene bagved.
Overnatning i Pokhara
25. april: Pokhara til Kathmandu
Efter et stort trek i Annapurna, er der kørsel med turistklasse bus tilbage til Kathmandu
via Dumre, hvor der er ankomst om eftermiddagen.
Overnatning i Kathmandu
Morgenmad er inkluderet.
26. april: Byrundtur i Kathmandu
Leder vi efter en by, hvor Østens mystik er hverdag, må Kathmandu komme ind på en
spændende topplacering – byen er ganske simpelt et herligt angreb på alle sanser. De
snævre gader og gyder, basarerne, klostre og templer, gadehandlere og pilgrimme udgør
tilsammen hele Asiens fascinerende verden i en og samme by.
Vi kunne snildt sammensætte en rejse til Kathmandu-dalen alene, men har her
sammensat en smuk buket af unikke seværdigheder, der gør Kathmandu til den specielle
oplevelse, byen vitterligt er. For at få det bedste indtryk af Nepals særegne hovedstad har
vi sammensat et program, hvor du skiftevis kører og går. Derved kommer du tættere på
kulturen end på normale sightseeingture.
Efter morgenmaden køres til Nepals vigtigste hindutempel Pashupatihnath. Hele området
ligger ved Bagmati-flodens bred. Floden er hellig, da den løber ud i Indiens Ganges-flod.
Det er her, hinduerne kremerer de døde, da deres synder derved vaskes væk i den hellige
Bagmati-flod. Der er utallige templer med smukke gyldne tage, og området ånder en vis
ro, hvis du slipper for de mange souvenir-sælgere. Her er pilgrimme som sadhu’er, der er
hellige tiggermunke, der færdes næsten nøgne med kroppen smurt i aske og det lange
skæg og hår smurt i kogødning. Er der et sted i Nepal, du kan få kulturchok, er det her.
Vi kører videre til Bhoudanath stupaen. Den ualmindeligt smukke stupa ligger bag en hel bydel. Bhoudanath er Nepals største (35 meter høj) og vigtigste buddhistiske stupa og et
stort område med masser af klostre og templer. Det er det mest tibetanske område i
Kathmandu. Selve området ved stupaen er en herlig cirkel med masser af små butikker og
herlige cafeer.
Bhoudanath-stupaen er bygget op som en mandala, der er et religiøst billede på verden
og hjælpemiddel ved meditation. Basen er tre trappetrin omgivet af en mur. Hele vejen
rundt i muren er der 1.476 nicher, hvor der i hver er indsat fire-fem bedemøller. Man ser
konstant pilgrimme gå og mumle det tibetanske mantra ”Om Mani Padme Hum”, mens de
drejer bedemøllerne. Øverst på stupaen ses Buddhas øjne malet på alle fire
verdenshjørner. De symboliserer, at Buddha holder øje med Kathmandu. Næsen ligner
nærmest et spørgsmålstegn, hvilket symboliserer det nepalesiske tal et, som står for
enhed. Mellem øjnene ses det tredje øje, der har evnen til at se ud over, men også ind i,
sig selv. Over øjnene er de hellige 13 videnstrin, der fører til Nirvana, frelse eller
oplysthed. Øverst ses paraplyen, der står for renhed.
Fra Bhoudanath køres til den gamle del af Kathmandu og Basantapur – eller bedre kendt
som Durbar Square, der fremstår som et som et af de primære området for den
fantastiske Newar-arkitektur. Selv efter jordskælvet, hvor Kasthamandap og de tre
solitære og prominente templer på selve pladsen skal genopbygges, er der meget smukke
og fine bygninger tilbage. Blandt andet Durbar Squares største hindutempel, Taleju samt
ikke mindst Kumari, den levende gudindes hus. Vi kan være heldige at få et glimt af
Kumarien inde fra gården i templet.
Gennem gader, gårde og gyder vandres langsomt tilbage til hotellet efter en stor rundtur i
Nepals levende hovedstad. Eftermiddagen og aftenen er fri til afslapning og egne
oplevelser i byen.
Morgenmad er inkluderet.
27. april: Kathmandu hjemrejse samt ankomst til København
Det er blevet tid til at tage afsked med Nepal og vende næsen hjemad.
Morgenmad og mad på flyrejsen er inkluderet.
Og alt det praktiske.
INKLUDERET
FLY OG TRANSPORT
• Flyrejse København-Kathmandu tur/retur på økonomiklasse
• CO2-kompensation på flyrejser via skovrejsning i Danmark
• Bagage på flyrejsen – 1 stk. håndbagage og 1 stk. bagage til check-in
• Lufthavnsskatter og -afgifter
• Privat bus med chauffør fra Kathmandu-Pokhara t/r og transfer til og fra trekkingområdet
OVERNATNINGER
• Overnatninger i delt dobbeltværelse
Hotel Marshyangdi i Kathmandu
Begnas Camp i Glamping telte på 5×8 m2 med canvasbad, toilet, senge og stole osv.
Tehuse på trekkingturen
Hotel Barahi i Pokhara
MAD
• Morgenmad i Kathmandu og Pokhara
• Morgenmad og aftensmad i Begnas Camp
• Drikkevand på trekkingturen, 5 liter i døgnet pr person (vi har vandrensningsfiltre med)
OPLEVELSER
• Sherpaguide (certificeret trekking guide)
• Bærere eller lastdyr til din bagage (du skal ikke bære bagagen selv). Typisk en bærer til to personer
PRAKTISK
• Informationsmateriale om Nepal – lille Nepal wiki med pakkelister etc.
• Paksæk (rejsetaske til trekkingturen). Ca. 75 liter stor paksæk som du kan pakke din bagage i til trekkingturen. Denne udleveres i Kathmandu
• Forsikring af det lokale mandskab (syge og ulykkesforsikring af guider og bærere samt hjælpere)
• Trekking permits og Tims (Trekker`s information management system)
• Alle nepalesiske turistskatter og afgifter samt evt nationalparkafgifter
• 10% rabat på rejseudstyr i udvalgte udstyrsbutikker
• 10% rabat på vaccinationer hos Rejseklinikken og Danske lægers Vaccinationscenter
• 10% rabat på kort og guidebøger i Nordisk Korthandel
• 24 timers bemandet nødtelefon under hele rejsen
• Gebyr til Rejsegarantifonden
• Produktansvarsforsikring
• Det er en fuld pakke, dvs. rejsen er omfattet af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden
IKKE INKLUDERET
• Forsikringer (Gouda årsrejseforsikring inklusive afbestillingsforsikring anbefales)
• Afrejse med fly fra f.eks. Aalborg/Billund/Hamborg (kontakt os for evt. muligheder og priser)
• Visum til Nepal (vi anbefaler at søge hjemmefra)
• Mad på trekket, beregn 130-200 kr. pr. dag
• Drikkepenge (beregn ca. 50 USD pr person)
• Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”