Nyhedsbrev december 2024

Nyhedsbrev december 2024.

Så er dit nyhedsbrev parat med spændende nyt fra Hg fitness.

Hg fitness fylder 3 år.

Vi har fødselsdag den 12. december – så er det 3 år siden, vi slog dørene op til vores fantastiske fitnesscenter.

Det har været en spændende rejse, sammen med dygtige og engagerede instruktører, receptionister og ikke mindst en masse glade og tilfredse medlemmer.

Vi tager snart hul på næste år – og hvem ved, hvad der kan dukke op og spændende tiltag?

Hold øje med vore FB side: https://www.facebook.com/profile.php?id=100075998224759

Åbningstider jul og nytår.

Dørene er låst den 24, 25, 26. december, men du kan selvfølgelig bruge din app/kode for at komme ind og træne.

Dørene vil, af sikkerhedsmæssige årsager, være LÅST den 31. dec. kl. 16.00 – 1. januar kl. 9.00. I denne periode kan du IKKE komme ind med din app/kode.

Reception.

Der vil være receptionister til stede på forskellige tidspunkter i ovenstående periode.

Holdtræning jul og nytår.

Der vil være hold, dog i begrænset antal. Hold godt øje med vore holdplan.

Vi får lov at bruge omklædningsrummene.

Personalet i Hg idrætscenter holder ferie over jul/nytår. Vores servicemand Hamudi og receptionisterne holder opsyn med vores center i perioden, tømmer papirkurve osv.

Vi har fået lov at benytte de 4 omklædningsrum, der ligger nærmest Hg fitness i jul/nytår.

Hvis alle rydder pænt op efter sig, så burde det kunne lade sig gøre.

Gæster i julen.

Har du hjemkomne børn/familie der gerne vil med dig til træning jul/nytår? så er du velkommen til at tage dem med. Det koster kr. 50,00 og betales via mobilepay. Nummeret finder du på vores opslagstavle i receptionen.

Betalingen skal kunne forevises ved henvendelse.

Bootcamps.

Du kan stadig nå at få en plads – eller måske give en gave.

‘KOM I FORM’ for alle v/Pia Knorr (5 ledige pladser)

‘MANPOWER’ for mænd v/Klaus Schneller (4 ledige pladser)

  • Opstart uge 3
  • Pris kr. 1.995,00 + medlemskab
  • 12 uger – 24 træninger
  • Inbody scanning. (måling bl.a. fedt%, indre fedt% og muskelmasse)
  • Styrke og pulstest, 3 gange
  • Lukket FB gruppe
  • Varieret træning, både styrke og kondition
  • Træning i hallen, i holdsalen, udenfor og i cirkeltræningen
  • Et fantastisk træningsfællesskab
  • Fælles afslutning med morgenmad

For yderligere info og tilmelding: piaknorr@hg-fitness.dk

Kostvejledning og InBody scanning.

Har du brug for at tabe vægt, blive stærkere, sundere, eller vil du blive klogere på, om du egentlig træner korrekt ift. dine mål? Får du egentlig proteiner nok?

Ville det være optimalt med en uges let tilgængelig madplan, udarbejdet så den passer til det du, og evt. din familie, kan li’ at spise?

Sker der ikke noget med din krop, selv om du træner flere gange om ugen?

Ved du om dit fedt er det farlige, der sidder omkring organerne?

Pia Knorr er eksamineret kostvejleder og kan tilpasse et vejledertilbud, så det passer lige til dine behov.

Tag en uforpligtende snak med Pia. Skriv på piaknorr@hg-fitness.dk så ringer Pia dig op.

Nytårskur hos Laila.

Dato: onsdag den 15. januar kl. 11.30

Sted: mødelokale 1

Du får: frokost, og en øl/vand, samt kaffe og kage.

Pris kr. 195,00 indbetales til Laila på mobilepay: 26117301 (65 pladser)

OBS: Medbring selv service, bestik og glas/kop

Der bliver lotteri til fordel for børnecancer/børnelunge foreningen, så doneringer fra Jer, eller nogen I kender, vil blive meget værdsat.

Døren til hallen.

Hvordan er det nu med den dør???

Døren er altid ULÅST når receptionisterne er i receptionen, så du kan gå ud og ind uden brug af app/kode.

UDEN for bemandingstiden er døren LÅST og du skal bruge din app/kode for at komme ind.

Vi forstår, at det er fristende og meget nemmere at lade dørstopperen holde døren åben, uden for bemandingstiden.

Men vi må henstille til, at døren altid er LUKKET uden for bemandingstiden.

Vi har desværre oplevet at uvedkommende opholder sig i centret, primært i aftentimerne.

Husk at swipe eller trykke din kode hver gang du træner, også når døren er åben. Tak tak.

Køb en lækker cardigan/hættetrøje.

Med Hg fitness logo.

Trøjerne er små i størrelsen, så tag gerne et nummer større end du bruger.

Brugernavn og brugerkode er hgfitness

Køb her: https://hg-fitness.dk/webshop/

Generalforsamling.

Sæt et stort X i kalenderen mandag den 17. februar. Vi kommer med mere info senere.

Tak for 2024, det har været en kæmpe fornøjelse at være Jeres fitnesscenter.

Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle Jer.

De bedste hilsner

Hg fitness.

Åbningstid: 04.00-23.00

Bemandingstid i receptionen:

Mandag – torsdag: 08.30-11.30 og 16.00-19.00

Fredag: 8.30-11.30 og 16.00-18.00

Lørdag: 08.45-11.15