Nyhedsbrev marts 2025.
Kære medlem.
Første måned i foråret bringer rigtig gode nyheder.
Men først en vigtig oplysning.
Vandværket lukker for vandet i hele idrætscentret onsdag den 12. marts kl. 8.00 – 15.00.
Det betyder at omklædningsrum og toiletter er aflåst i denne periode.
Det betyder også, at holdtræning er aflyst i perioden 8.00-15.00.
Ny holdsal.
Vores nye holdsal er snart færdig. Den gamle restaurant er forvandlet til en flot lys sal på 185 m2, som kan rumme op til 50 deltagere.
Så slut med alenlange ventelister – og velkommen tilbage til dig, der opgav ’kampen’ om en plads på holdene.
ÅBNINGSFEST – ’NY HOLDSAL’
Lørdag den 29. marts kl. 7.00-14.00
Fra kl. 8.00 er der forplejning og hygge i vores ’gamle holdsal’. Hele formiddagen byder vi på kaffe, brød, juice, lidt sødt, frugt mm.
Kom og mød dine træningsvenner, og ikke mindst vores mange uundværlige frivillige.
Tag også gerne dine venner, familie, bekendte, kærester, kolleger m.fl. med på besøg i Hg fitness.
Inviter dem med på ind holdene – byd dem på kaffe mm.
- Dine holdbookinger lørdag 29. marts tæller ikke med i dit almindelige bookingregnskab på 10 bookinger – så book endelig løs, holdene ligger i onlinebooking fra den 15 marts.
- Du kan afmelde op til 2 timer inden holdstart, så andre kan få din plads.
- Denne dag får du ingen bøder for manglende fremmøde.
Vi håber du har lyst at deltage på en masse hold, i vores nye holdsal, i bikingsalen og i cirkeltræningssalen – vores instruktører glæder sig til at se dig.
Program ny holdsal
klokken | Type | Instruktør |
08.00-08.40 | 40 min – Morgenstræk/yin yoga | Ann-Louise |
08.50-09.30 | 40 min – Step | Henriette |
09.40-10.20 | 40 min – MBL puls-styrke | Peter/Susanne |
10.30-11.00 | 30 min – Tabata | Maja |
11.10-11.50 | 40 min – Stærke kvinder | Pia |
12.00-13.15 | 75 min – Hatha Yoga | Tina |
Program cykelsal
Klokken | Type | Instruktør |
07.00-07.45 | 45 min – biking | Carsten |
08.00-08.45 | 45 min – biking | Lars |
09.00-09.30 | 30 min – incl. tabata | Anne |
09.45-10.30 | 45 min – biking | Karsten Jensen |
10.45-11.30 | 45 min – basisbiking | John Møller |
11.45-12.30 | 45 min – biking – ’landevejsbiking’ | Thomas Bøjen |
Program cirkeltræning
Klokken | Type | Instruktør |
09.30-10.15 | Cirkel | Laila |
10.30-11.15 | Cirkel | Laila |
Andre vigtige datoer:
Søndag den 30. marts:
Her flytter vi alle cirkeltræningsmaskiner ind i den ’gamle’ holdsal.
Onsdag den 9. april:
Her ankommer nyt udstyr, så der flyttes tårn, gummigulv og en del maskiner rundt.
Begge dage kan måske være forstyrrende for dit almindelige træningsprogram.
App opdateres.
Vi kører jævnligt opdateringer på vores app, så den fungere optimalt.
Skulle du have problemer med din app, så tjek altid:
- At der står ’hej – og dit navn’ øverst, hvis det ikke er tilfældet, er du logget ud. Tryk på ’profil´ i nederste hjørne og log ind med din mailadresse og din kode. Kender du ikke din kode, bed om en ny.
- Tjek, at du har net forbindelse, er på bluetooth og har givet app’en lov at registrere din lokalitet.
- Du skal altid trykke på den grønne bjælke (åbne dør/fremmød hold) og swipe hoveddør eller dør til hal, når du kommer til Hg fitness.
- Når du swiper fremmøder du fitness, eller/og dine hold, samt åbner døren (uden for bemandingstiden)
Har du problemer, kan du kontakte info@hg-fitness.dk eller møde op i bemandingstiden.
Bootcamp.
Klar-parat-sommer-snart.
En super effektiv 6 ugers bootcamp, for alle, mandag kl. 18.00 og lørdag kl. 08.00
Kropscanning træningstest start og slut, lukket FB gruppe, puls, interval, styrke tilpasset den enkeltes niveau.
- Periode: 5 maj – 14 juni.
- Begrænset antal pladser.
- Pris kr. 995,00
- Instruktør Pia Knorr
Book straks en plads, eller få mere information: piaknorr@hg-fitness.dk
Personligt træningsprogram.
Kørt lidt træt i din træning?
Få lavet dit eget personlige træningsprogram af vores personlige træner, fysioterapeut og tidligere vægtløfter, Mette Nielsen.
Pris kr. 250,- (incl. bodyscanning)
Kontakt os på info@hg-fitness.dk
INBodyscaning og kostvejledning.
Kontakt kostvejleder Pia Knorr på piaknorr@hg-fitness.dk
Vi ønsker alle en super dejlig marts.
Mange træningshilsner
Hg fitness