VANDREFERIE FRA DOLOMITTERNE TIL GARDASØEN

8 dages tur med Hg fitness.

3 PLADSER TILBAGE – seneste tilmelding den 29 februar.

Den 9. juni – 16 juni 2024

Informationsmøde torsdag den 25. januar kl. 19.00 i Hg fitness.

Pris kr. 12.500

Med Helle Roested og Pia Knorr

Sydtyrol, Brenta-Dolomitterne og Trentino.

Dine rejseguider er Helle Roested og Pia Knorr

Vores vandreferie starter I Kaltern/Caldarosøen. Turen tager os forbi idylliske landsbyer med storslåede udsigter.

Bjergene i Sydtyrol og Trentino er fascinerende med turkise søer, grønne sætere, dybe floddale og spektakulære kløfter.

Udsigten til Dolomitternes rå bjergtoppe følger os på det meste af turen og i Trentino området, vil vi opleve bjerglandsbyerne med deres snoede, smalle stræder og idylliske stenhuse. Som finale for vandringen ankommer vi til Gardasøen, der ligger omgivet af klippekyster, olivenlunde og figentræer. Efter denne uges vandring til Gardasøens bred har en cappuccino og en gelato aldrig smagt bedre.  

Ruten
Denne tur byder på varieret vandring og vi vandrer hovedsageligt på velholdte stier og ofte på Waal-stier (et gammelt vandledningssystem). Der vil også være vandring ad skovstier og flere bratte stigninger, lige som vi indimellem vil følge lokale veje. Vi anbefaler, at alle har en god grundform og klar på at vandre 3½-6 timer om dagen – nogle gange med længere stigninger.

HØJDEPUNKTER PÅ VANDREFERIE FRA DOLOMITTERNE TIL GARDASØEN

  • Overnatning på fine 3-stjernede hoteller og charmerende guesthouses
  • Vandring i vores eget tempo, efter udførlige vandrebeskrivelser og kort
  • Fantastiske vandreruter gennem det kuperede terræn
  • Nyd udsigten fra bjergtoget, der tager os op til enestående udsigter i Mendelpasset
  • Stier der snor sig gennem olivenlunde og frugtplantager
  • Vandring forbi gamle borge og slotte i fantastiske naturomgivelser
  • Søerne Molveno og Nembia, der med deres henholdsvis turkisblå og grønne farver danner smuk kontrast til de rå bjergtoppe
  • Bagagetransport mellem overnatningsstederne

Det er fantastisk at vandre i bjerge og på denne rejse får vi rig lejlighed til at nyde den flotte udsigt. Der er flest bjerge i starten af ruten og i veksler mellem at vandre i dale og på bjergsider.

I alle overnatningsbyer er det muligt at finde fremragende spisesteder for enhver smag. Madpakker til vandringerne kan enten købes på hotellerne, nærliggende caféer eller i supermarkeder.

Vi kommer i løbet af rejsen forbi adskillige små søer, hvor vi har mulighed for at stoppe op nyde udsigten og evt. tage en dukkert.

REJSEBESKRIVELSE:

Dag 1 Ankomst til Merano

Afhængig af hvornår vi ankommer til Merano, vil det være oplagt at nyde den sydtyrolske bjergbysstemning ved at slentre gennem de charmerende stræder og langs den hyggelige Passer Esplanade i byen.

Dag 2 Vandring fra Merano til Nals

Dagens vandring bringer os ad Waal-stierne, gennem æbleplantager til et imponerende vandfald. Herfra leder stierne os gennem kastanjebakkerne ved Tisens og op til den lille historiske kirke St. Christoph. Turen går videre gennem et smukt skovområde, med flotte udsigter over Etschdalen. Inden længe ankommer vi til den idylliske lille landsby Nals, der ligger omgivet af vinmarker og æbleplantager.

Vandring ca. 5-6 timer (20 km)

Dag 3 Vandring fra Nals til Kaltern

Vi kan se frem til en fascinerende vandredag på ’Slotsstien’. Langs interessante og stejle veje vandrer vi fra borg til borg, der med deres forskelligartede historiske arkitektur er meget beundringsværdige. Om eftermiddagen bringer ruten os gennem området med ”huller i isen” – et naturligt fænomen, der giver os chancen for at opleve istapper i højsommeren. Efter St. George’s Tårn og en hel del karakteristiske vinmarker, vil vi ankomme ved Kalterer-søen, hvor vi overnatter.

Vandring ca. 5-6 timer (18 km)

Dag 4 Vandring fra Caldarosøen til Coredo

I starter dagen med en kort tur med bjergtoget til Mendelpasset. Herfra er der en helt enestående udsigt, inden turen fortsætter over plateauet mod Nonstal, der ligger på regionsgrænsen. Vandringen tager os herfra ind i fantastiske kløfter og gennem små idylliske landsbyer til pilgrimsstedet Saint Romedio. vi vil fortsætte forbi to små fine søer og inden længe nå Còredo, der er dagens endestation.

Vandring ca. 5 timer (17 km)

Dag 5 Vandring fra Coredo til Molveno

Under den korte transfer kan vi nyde udsigten over det imponerende landskab i Nonstal-dalen.
Herefter vandrer vi gennem ensomme skove op til panoramapladsen ved den seværdige lille kirke San Tommaso. Vi fortsætter ind i naturparkområdet Priori og over vådområdet ved en bjergsø til Andalo og videre til Molveno, der ligger ved foden af Brenta Dolomitterne og ved den funklende turkisblå alpesø af samme navn. Her overnatter vi.

Vandring ca. 6 timer (15 km)

Dag 6 Cirkulær vandring i Brenta-Dolomitterne

I dag vil vi kunne nyde skønne udsigter over de fascinerende bjergtoppe af Brenta-Dolomitterne. En kabelbane fører os op i bjergområdet Pradel, hvor vi vil opdage en af de smukkeste vandreruter på turen. Det er oplagt at gøre stop ved et af refugierne, der sælger typiske italienske snacks som kan nydes sammen med en helt enestående udsigt over landskabet og de omkransende bjergtoppe. En kabelbane vil bringe os til bredden af den glitrende blå sø Molveno, hvorfra vi går mod søen Nembia. Vi vender tilbage til samme hotel, hvor vi overnatter endnu en nat.

Vandring ca. 3-5 timer (15 km)

Dag 7 Vandring fra Molveno til Gardasøen ved Riva del Garda

Som vi nærmer os slutningen på vores vandreuge vil ruten bringe os gennem uberørte enge i Lomason dalen. En pæn stigning vil føre os op til Monte San Pietro refugiet, hvor en fantastisk udsigt over Gardasøen venter os. Fortsæt turen ned gennem snoede stræder og gyder, forbi Tennoslottets stenvægge. De sidste få kilometer af vores tur går gennem olivenlunde og cypresbevoksninger, inden vi når målet ved bredden af Gardasøen.

Vandring ca. 3-5 timer (10 km)

Dag 8 hjemrejse

Efter morgenmaden er der udcheckning og hjemrejse.

PRISEN INKLUDERER:

  • 7 overnatninger på 3-stjernede turistklassehoteller og charmerende guesthouses
  • Transport fra Kastrup lufthavn t/r helt frem til rejsemålet
  • Morgenmad alle dage
  • Bagagetransport mellem hotellerne
  • Transport som beskrevet i programmet
  • Billet til Mendalpass Mountain Railway
  • Billet til kabelbanen fra Pradel til Molveno
  • 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen

Ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring og Rejseforsikring
  • Eventuelle turistskatter på hotellerne
  • Alt andet ikke nævnt under ’Prisen inkluderer’
  • Evt. enkeltværelse (prisen er baseret på at man bor to på værelserne)

Praktisk Information

Alle kan deltage, såfremt du er i nogenlunde form.

  • Deltagerer 12 – 16 deltagerer
  • Du må gerne tage ven/ægtefælle med, som ikke er medlem i Hg fitness
  • Der betales depositum ved tilmelding kr. 2.500, – (så har du en plads)
  • Restbeløb betales 45 dage inden afrejse
  • Vi hjælper dig ift. pakkelister/udstyr mm
  • Vi opretter en Fb gruppe for deltagerne
  • Vi laver nogle vandreture for rejsegruppen
  • Vi mødes til et socialt arrangement, hvor vi hilser på hinanden, så gruppen kender hinanden inden afrejse
  • Dette er en pakkerejse og rejsen er dækket af rejsegarantifonden

For nærmere information og tilmelding, kontakt Pia Knorr på piaknorr@hg-fitness.dk eller på 4095 1489

Vi glæder os til en spændende rejse sammen med Jer.

Helle og Pia