Referat af generalforsamling

Referat af Generalforsamling

Hg fitness

Mandag den 16. februar 2026

Herlufsholm Idrætscenter

Formand Helle Roested bød velkommen til generalforsamlingen.

  1. Valg af dirigent

Michael Kristiansen blev foreslået og valgt som dirigent.

Michael takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet overfor medlemmerne.

  • Bestyrelsens beretning

På vegne af bestyrelsen aflagde formand Helle Roested beretning således:

Kære alle sammen, tak for at møde op og tak for på den måde at engagere jer i

foreningen.

Allerførst en kæmpe tak til alle de frivillige der deltager i dagligdagen og som er

supervigtige for at få det hele til at glide – receptionister, instruktører, men også alle

medlemmerne, der er basis for den gode stemning og for det rare miljø vi opretholder.

En stor tak også til Pia, der leverer hver dag, om det er en dør, der ikke kan låse op kl

4.30, en vagtplan der skal gå op, et hold der skal dækkes eller hundredvis af mails og

telefonopkald der skal besvares.

Bestyrelsen har i 2025 haft fokus på overvejende to store opgaver:

Lejekontrakt på den nye holdsal samt udarbejdelse af forslag til nye vedtægter, men

derudover også en masse småting undervejs.

I foråret stod det i holdsalens tegn. På sidste GF fik vi grønt lys til at indgå lejeaftale og til

at bruge advokatbistand til kontrakten og det var en rigtig god proces. Vi landede med HIC

og Jan Mandrup en aftale, der er fair for begge parter og som rækker ud i fremtiden.

Vi har sparet lidt på rengøring og ansat robotten frk. Nielsen foruden Hamoudis

gulvvaskemaskine, der sørger for det som frk. Nielsen ikke kan fange.

I foråret kunne vi så indvie holdsalen med et brag af en godt besøgt multidag, der både var

sjov og gav et godt indblik i, hvad foreningen kan byde på.

Status på udbygningen er, at vi stort set aldrig må melde udsolgt på holdene og at vi kun

lejer den store hal én gang om ugen. Det var målet med at få en større holdsal, så det må

siges at være opfyldt.

I efteråret har det været arbejdet med forslag til nye vedtægter, der har fyldt vores

Kalender. Vi redegør for senere hvad baggrunden er, men overordnet

set er det kommunens krav om at vi har selvstændige vedtægter – frigjort fra

hovedafdelingens – for at oppebære kommunalt tilskud.

I sommer stoppede Jan som leder af HIC. Vi har haft et rigtig godt samarbejde og mange

konstruktive samtaler. Jan blev kortvarigt afløst af Morten- og lige nu er det Jesper, der med

kyndig hånd og indsigt i alle detaljer på Idrætscentret er en stor hjælp i det daglige. Der er

en ny leder på trapperne, det giver lidt flere hænder at fordele opgaverne på, og så håber

vi også, at det påbegyndte projekt ”gammel svømmehal” bliver genoplivet (her deltager

Anne D og Pia).

Sommeren bød også på andre udfordringer. De hang nu mest på Pia og medlemmerne,

ikke så meget på bestyrelsen, men vi havde d. 22. juli en stor oversvømmelse, der druknede

hele den gamle hal og vanskeliggjorde adgangsforholdene til både holdsal og baderum

helt frem til jul. Men som med alle andre udfordringer tog medlemmerne det cool og

accepterede betingelserne uden piv.

I foråret oplevede vi en alvorlig hændelse i cykelsalen. Desværre med tragisk udfald. Her

var der ro og kompetent styring ved Karsten Jensen og et hold, der rykkede sammen og

leverede en flot indsats, selvom udfaldet ikke kunne ændres. Den episode har medført at

der nu hænger beredskabsplaner i alle rum og at alle frivillige er blevet tilbudt et

genopfriskningskursus i hjerteredning.

Den gode stemning og opbakning til hinanden og til de frivillige er en fornøjelse at opleve,

når man færdes i huset og vi hører fra nye medlemmer, at der er en positiv,

imødekommende og velkommende stemning. Og netop nye medlemmer har vi fået flere

af, ca 70 og vi svinger omkring de 1100 medlemmer, som er vurderingen at lokaliteterne

kan bære.

Vi er nu en forening med soliditet, medlemsfremgang og penge i banken. Vi har indfriet

sidste del af lånet til hovedafdelingen og frikøber det leasede udstyr her til foråret. Vores

mål er IKKE at puge penge sammen men at udvise rettidig omhu og spare op til nyt udstyr,

spec de dyre løbebånd og cykler, men også at kunne udskifte f.eks. betræk på

maskinerne, så det hele tiden ser indbydende ud.

På trods af nyindkøb og ny holdsal kommer vi ud med et godt resultat, næsten præcist

som budgetteret.

I det kommende år lægger vi kræfterne i at stabilisere det, vi HAR opnået og ikke tænke så

mange nye store tanker.

Sluttelig tak til bestyrelsen for et godt og konstruktivt samarbejde, til alle de frivillige, til Pia,

til Hamoudi, der holder huset så fint rent, til kontoret i HIC og specielt til Anne, der står for

bogføringen og daglig økonomi, til Jesper og hans folk, der altid er klar til en feberredning

når noget er gået i stykker. Og en speciel tak til Steen, der fixer alt det andet og som

holder vores cykler kørende.

Tak til alle jer medlemmer for den positive tilgang, socialt engagement, opbakning til

arrangementer og en omsorg for både hinanden og huset.

Beretningen skal ikke formelt godkendes, men forsamlingen hilste aflæggelsen af bestyrelsens beretning med anerkendende bifald.

  • Revideret regnskab

Foreningens revisor, Line Petersen, gennemgik årsregnskabet for 2025. Regnskabet blev omdelt til generalforsamlingens deltagere.

Line nævnte indledningsvist, at regnskabet balancerede med et fint resultat for året på kr. 133.717. Egenkapitalen udgør ultimo 2025 kr. 283.087.

Derudover fremhævede Line enkelte dele af regnskabet i forhold til regnskabet for 2024, herunder medlemstilgang, forøgede udgifter ved udvidelsen med den nye holdsal og indkøb af udstyr.

På trods af disse forøgede udgifter var det fortsat muligt at fremlægge et regnskab med et positivt resultat og samtidig – med henvisning til balancen – dels at nedbringe den gæld til hovedforeningen, der blev etableret ved foreningens start dels at hensætte yderligere 200.000 til investeringer

Gælden til Hovedafdelingen er fuldt afviklet primo 2026.

Der var enkelte spørgsmål af uddybende karakter fra forsamlingen.

Derudover blev det konkret foreslået med baggrund i de positive resultater, at bestyrelsen prioriterede at give de frivillige instruktører mulighed for yderligere uddannelse.

Formanden oplyste, at bestyrelsen er opmærksom på at skabe yderligere motivation for tilknytning af de frivillige instruktører og i budgettet for 2026 er der afsat kr. 50.000 til uddannelsesaktiviteter.

Som det er tilfældet med bestyrelsens beretning, skal regnskabet ikke formelt godkendes, jfr. vedtægterne, men forsamlingen hilste også denne aflæggelse med anerkendende bifald.

  • Indkomne forslag

Der var ikke indkommet forslag udover bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer.

Formanden orienterede indledningsvist om, ligesom det var en del af bestyrelsens beretning, at Næstved Kommune har stillet krav om, at foreningen skal have selvstændige vedtægter, hvis foreningen fremover fortsat skal kunne modtage kommunale tilskud.

På den baggrund er der udarbejdet et forslag til selvstændige vedtægter, der var udsendt med indkaldelsen til generalforsamlingen.

Palle Kjeldsen gennemgik det forslag til vedtægter, som var udsendt til foreningens medlemmer forud for generalforsamlingen. Forslaget til vedtægter blev desuden omdelt til generalforsamlingens deltagere.

Dirigenten bad forsamlingen ved håndsoprækning markere, om man stemte for bestyrelsens forslag.

Bestyrelsens forslag til nye vedtægter blev enstemmigt vedtaget af generalforsamlingens deltagere.

De nye vedtægter vedhæftes dette referat.

  • Valg

Dirigenten oplyste indledningsvist, at de hidtidige vedtægter foreskriver, at nye vedtægter først får virkning efter generalforsamlingen.

De hidtidige vedtægter foreskriver, at der i lige år skal vælges:

Formand, 1-2 bestyrelsesmedlemmer, 1 bestyrelsessuppleant, 1 revisor og 1 revisorsuppleant.

Formand Helle Roested

Helle modtager genvalg.

Helle blev genvalgt som formand.

Bestyrelsesmedlem Anne Dalhoff

Anne modtager genvalg.

Anne blev genvalgt som bestyrelsesmedlem.

Bestyrelsesmedlem Karen Drejer

Karen modtager genvalg.

Karen blev genvalgt som bestyrelsesmedlem.

Bestyrelsessuppleant

Bestyrelsen foreslog Jan Mandrup.

Jan blev valgt som bestyrelsessuppleant.

Revisor

Bestyrelsen foreslog Dan Otzen.

Dan blev valgt som revisor.

Revisorsuppleant

Bestyrelsen foreslog Torben Ravn.

Torben var ikke til stede, men havde skriftligt tilkendegivet, at han modtog valg.

Referenten blev bedt om at sikre, at dirigenten fik dokumentation for det skriftlige tilsagn.

Torben Ravn blev valgt som revisorsuppleant.

  • Eventuelt

Der blev fra flere af de tilstedeværende udtryk anerkendelse af den gode ånd, der var en del af kulturen i HG Fitness. Der blev udtryk en stor tak til de frivillige instruktører og til Pia.

Helle Rosted takkede for det fine fremmøde og god ro og orden.

Helle takkede også dirigenten for indsatsen.

Næstved, den 17. februar 2026                  Næstved, den 17. februar 2026

Sign.                                                         

Michael Kristiansen                                   Palle Kjeldsen

Som dirigent                                              Som referent

Åbningstid: 04.00-23.00

Bemandingstid i receptionen:

Mandag – torsdag: 08.30-11.30 og 16.00-19.00

Fredag: 8.30-11.30 og 16.00-18.00

Lørdag: 08.45-11.15